GENERALFORSAMLING I SVENDBORG AMATØR SEJLKLUB
TIRSDAG DEN 15. februar 2022 KL. 19
REFERAT.
Formand Per Ingemann bød velkommen til 38. fremmødte personer. Han meddelte, at der kunne hentes en kold øl/vand på terrassen og at der under pausen ville blive tilbudt kaffe/the og wienerbrød. Derefter gik man over til dagsordenen.
1. VALG AF DIRIGENT.
Ole Ingemann blev foreslået af bestyrelsen og valgt. Han konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt efter reglerne og forklarede hvordan man afvikler en sådan generalforsamling.
2. FORMANDENS BERETNING.
Per fremførte sin beretning. Den vedhæftes her som en fil. Dirigenten opfordrede til debat om denne. Beretningen blev godkendt med klapsalver.
3. REGNSKAB.
Det reviderede regnskab blev udleveret til de fremmødte og kasser Jørn Varming gennemgik det. Igen opfordrede dirigenten til debat. Morten Havlys spurgte til beløbene opført under Sejlsportsliga. Det blev forklaret af Ole Ingemann. Der blev også spurgt til de af skattevæsenet indefrosne midler på 508.000 Kr. Per Ingemann gav forklaringen herpå. Herefter blev det fine regnskab godkendt med klapsalver.
4. FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT.
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent. Det blev vedtaget med klapsalver.
5. INDKOMNE FORSLAG.
Der var ingen forslag. Så var der kaffepause.
6. VALG AF BESTYRELSESMEDLEMMER.
På valg var Lone Nielsen – Erik Holm Larsen – og Kenneth Schiøtt. De blev alle genvalgt for en 2. årig periode. Kristoffer Buch var også på valg. Han ønskede dog ikke at genopstille, og blev belønnet med 2. flasker rødvin for sin indsats i hans tid i bestyrelsen. Carsten Olsen, som indtrådte som erstatning for Thomas Kuld der afgik sidste år, blev genvalgt for et år. Så passer turnussen igen. Som nyt bestyrelsesmedlem blev valgt Steen Lundager for en 2. årig periode.
7. VALG AF 1. REVISOR.
Da Steen Lundager blev valgt til bestyrelsen, afgik han som revisor. Bestyrelsen foreslog Poul Weber, som blev valgt.
8. VALG AF 2. BESTYRELSESSUPLANTER.
På valg var Erik Baagøe og Flemming Eriksen. Begge blev genvalgt for 1. år.
9. VALG AF 2. REVISORSUPPLEANTER.
Valgt blev Erik Lundbye og Frede Jensen.
10. EVENTUELT.
Per Ingemann kom med et indlæg klubbens sejladser bl.a. om Østersøregattaen. Han beder forsamlingen om tilkendegivelser om meninger og ønsker, så bestyrelsen har noget at arbejde ud fra.
Kenneth Schiøtt uddyber sit fine indlæg fra bladet skrevet under ”Kære alle sejlere” Herefter kommer der gang i debatten. Flere kommer med indlæg bl.a. Ole – Steen – Morten – Jørgen – Frede og Aage. De fleste for og imod Østersø regattaen. Ole kom med forklaringer om nødvendigt deltagerantal.
Frede Jensen kom med forslag om udmelding med en dato, for derefter at vælge denistation, efter hvor mange der viste interesse. Bestyrelsen har nu noget at arbejde med og vil melde ud når man har noget konkret at foreslå.
Til slut fortalte Ole Ingemann om arbejdet med en eventuel opsplitning af SVA og Silverrudder, som bestyrelsen lovede på sidste generalforsamling, at arbejde med. Formålet er jo at sikre SVA mod økonomiske problemer, hvis noget går galt i Silverrudder.
Slutteligt lukkede dirigenten generalforsamlingen og takke for god ro og orden.
Formand Per Ingemann takkede de fremmødte for at møde op og ønskede god vind fremover.
Referent: Flemming Eriksen
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions