Svendborg Amatør Sejlklub Svendborg Amatør Sejlklub

    

CMSimple plugin: Newsbox Rotator
© simpleSolutions
Du er her: Hjem > Aktiviteter > Familiesejlads

 

Kære alle sejlere!

SVA vil gerne prøve med lidt nye sejler tiltag i 2022 og forhåbentlig mange år frem.

Som vi alle nok ved, kan en hyggelig sejltur, og social hygge derefter, give et positivt boost for sjælen.

Vi vil derfor gerne invitere til to dejlige famille sejlture, med forhåbentligt en masse hygge, både på vandet og ved havnen.

      Far og søn på tur.

 

DERFOR! sæt kryds i kalenderen på flg. dage: 21-05-2022 og 21-08-2022 😊

Den første familietur, den 21-05-2022, vil være fra Svendborg til Ærø – Ærøskøbing, med så vidt mulig, fælles afgang kl. 10.  

Vi starter selvfølgelig med lidt fælles morgenbrød kl. 9 ved plads 183 i den runde. Herefter går vi i bådene og stævner stille og roligt ud – der er ingen kapsejlads over denne tur, men skulle nogle både finde fornøjelse i en intern ”kamp”, skal man selvfølgelig være mere end velkommen 😊

Kl. 14.30 mødes vi på legepladsen ved havnen hvor vi afholder en fælles ”Kaffe og kage”. Hver båd medbringer selv sin drikkelse, og et af vores dygtige medlemmer vil sørge for lidt godt til maven. Her vil der være rig mulighed for socialt sammenvær og leg imellem alle (Børn, børnebørn, oldebørn, Far, Mor, Bedsteforældre og ja vi kan blive ved.) Herfra er selve den planlagte del slut, hvad tid dette er vides ikke, men skulle der være lyst og muligheden for det, vil vi da være store fortalere for at denne hyggelige sammenkomst kan fortsætte med fælles aftensmad – med egne medbragte grille og mad.   

Vi i SVA sørger for morgenbrød inden start, plus kaffe og juice, og medbringer div. spil – så der er noget for alle.

Så her er en fantastisk mulighed for at vi kan mødes med hinanden og forhåbentlig jeres famille eller venner, som vi er sikre på, også vil nyde denne form for hygge.

Tanken med turen er at styrke sammenholdet i klubben, samt at inddrage hele familien og venner i hvad sejlads kan tilbyde.

For at give lidt baggrund for denne invitation: Min kone, tre børn, Oliver 6 – Stella 10 – Mille 13 og jeg ønsker at sætte fokus på alt det sociale, der er omkring livet på vandet, samt hvor vigtigt det er at kunne have muligheden for at opleve dette. Ja som min datter på 13 sagde: Far, jeg gider ikke sejle 12 timer i høje bølger, men det er hyggeligt når vi er sammen på båden alle sammen, og så er det hyggeligt at mødes med andre i nye havne.

For at tilmelde sig til denne tur skal du blot sende en mail til kennethms83@gmail.com Gerne med info om båd og hvor mange I bliver i båden, og selvfølgelig gerne med alderssammensætningen. Så vil vi prøve at tilrette turen efter vores bedste overbevisning.

 

Anden tur vil være en sensommertur den 21-08-2022, hvor turen vil gå til Skarø kl. 10.00 – nærmere program følger i klubbladet, der udkommer inden turen, samt løbende opslag på Facebook. 

 

SVA vil gerne være en sejlklub for hele familien, hvor der er plads til den nye sejlerfamilie, den øvede sejlerfamilie og den rutinerede sejlerfamilie. Dette vil vi forsøge ved at indføre 2 familie sejladser, samt ved at fastholde vores Østersø regatta, som er for de sejler/sejlerfamilier, der kan lide konkurrence men samtidig også gerne vil det sociale – Mere om dette senere i klubbladet og på vores Facebook side.

De bedste sejler hilsner

Bestyrelsen fra SVA.

This page is powered by
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions

Skal I sejle aftensejlads i år?


I forbindelse med Oles bisættelse blev han tildelt Dansk Sejlunions ærestegn


Mange mindeord om Ole Ingemann.


Ny formand for Seniormadlavningen.


Fantastisk!

Endnu en gang blev SilverRudder udsolgt på kort tid.


Nyt initiativ for sejlerfamilien.


Svendborg Amatør Sejlklub
har udgiver et Jubilæumskrift
i anledning af 100 års jubilæet.
Se mere her !

Billeder fra receptionen.

 


<< Maj >>
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
  1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 09:00 Familietur. Den Runde. Plads 183 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31  
 

Sidst opdateret: