Svendborg Amatør Sejlklub Svendborg Amatør Sejlklub

    

CMSimple plugin: Newsbox Rotator
© simpleSolutions
Du er her: Hjem > Aktiviteter > Vinterbadning

 

Vinterbad.jpg
Vinterbadning i klubregi.

I sidste nummer af Amatørsejleren forslog Leif Christensen et møde i klubben, hvor man kunne drøfte muligheden for vinterbadning i klubregi. Ikke den vinterbadning vi allerede har i svømmehallen, men et ekstra tiltag hvor klubhuset og Svendborg Sund skulle danne rammerne for endnu et klubarrangement. Bestyrelsen har snakket forslaget igennem, og der ses positivt på endnu en udnyttelse af vores nye klubhus, selvom der også var noget snak om hvordan ulemperne ved øget varmtvandsforbrug mm. skulle håndteres. Tiden for mødet kom (sjovt nok på den dejligste sensommerdag, hvor der bl.a. blev spottet en delfin i sundet, hvortil min gode makker Jess tørt konstaterede ”at det da var godt at det ikke var en haj”), og vi var selvfølgelig meget spændte på hvor mange, der ville møde op og høre om det nye tiltag. Well. Det var ikke så mange. To styks, og så fire bestyrelsesmedlemmer, men det er jo ikke kvantiteten, men kvaliteten det skal komme an på, og al begyndelse kan være svær, så vi havde et fint møde og har stadigvæk ønsket om at klubbens medlemmer skal have den mulighed, enten jævnligt eller spontant, at benytte bad og mødelokale som rammen for et frisk dyk i Sundet. Vi blev enige om et sæt ordensregler, der skulle sikre at lokalerne forlades i pæn stand, og en forsøgsordning med en pris på 5 kr. for et varmt bad i fem minutter, ligesom Leif forslog at der kunne lægges en logbog, hvori man kunne skrive om diverse oplevelser under dagens bad. Så langt, så godt?! Nu er det op til os klubmedlemmer om vinterbadning skal være et fast indslag blandt klubbens aktiviteter.

NB. Se mere om Leifs tanker i Amatørsejleren 2019.8

CO

This page is powered by
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions

Nu starter svømningen
igen. Fra d. 5/10 kl.16.
Alle vore medlemmer er
velkomne til at deltage om
lørdagen mellem kl. 16 og 18.
______________________


<< November >>
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
  1 2 18:00 Afriggerfest Klubhuset Færgevej 19 3
4 5 10:00 Seniormadlavning. Klubhuset Færgevej 19 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 18:00 Med SkærSilden på tur. Klubhuset Færgevej 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  
 

Sidst opdateret: