Svendborg Amatør Sejlklub Svendborg Amatør Sejlklub

    

CMSimple plugin: Newsbox Rotator
© simpleSolutions
Du er her: Hjem > Aktiviteter > VinterAktivitetsUdvalget

  

Program 2020/2021:

24. Oktober                   Tur til Lyø.

17. November                 "En aften om færgefart".

 

24. oktober 2020

Pga voldsomt stigende Coronatryk og nye restriktioner lige om hjørnet, valgte vi i går med ultra kort varsel at udsætte vores tur til Lyø på ubestemt tid. 
Vi kunne godt ha' gennemført turen under gældende lov, men beslutningen blev taget ud fra: Hvad der er sund fornuft om to dage, må også være gældende i dag. 
Vi er meget kede af at måtte træffe den afgørelse, og håber bare at situationen snart bliver bedre, så vi kan gennemføre turen.
 
Stor tak til folkene fra Lyø for deres forståelse for vores udsættelse. 
 
Forslag: Lad os her ved middagstid, når vi skal spise vores smurte madpakker hæve  glassene og skåle med hverandre...
hver for sig.
 

Kend din ø – denne gang Lyø.

Vinter Aktivitets Udvalget regner med at kunne tilbyde en tur til Lyø i dette efterår. Vi håber at det bliver således: lørdag d. 24. oktober mødes vi ved færgen i Fåborg kl. 09.45, og sejler over til Lyø. Her håber vi at vi bliver mødt af traktorvogne, som kører os rundt på øen.  Med os har vi journalist Anne Jørgensen som guide. Anne Jørgensen er født på øen og bor her med sin familie. Hun er også byrådsmedlem i Fåborg – Midtfyns Kommune og kender sin ø rigtig godt  (lit: ”Mellem fortid og fremtid – en billedfortælling om Lyø” af Anne Jørgensen og Marie Louise Bak).

Vi tager selv madpakker og drikkelse med og holder frokost på Damgården, hvor Anne også vil fortælle.  Bagefter ser vi på den smukke og haveagtige by og den runde kirkegård, og så går vi tilbage til færgen til kl. 14.40 (ps! vi tager 2 biler med, så nogle kan køre).

På Lyø skal vi se stendysser fra bondestenalderen og klokkestenen med skåltegn fra bronzealderen, og vi skal høre om den dristige tilfangetagelse af Valdemar Sejr og hans søn: Efter en jagttur i 1223 lykkedes det greven af Schwerin at tage de to til fange og sejle dem til Nordtyskland, hvor de sad tilfangetagne i næsten 3 år, og det kostede den danske stat 45.000 mark sølv og tabet af Danmark som politisk stormagt. Mange lokalnavne minder stadig om begivenheden.

Acton Friis skriver 1921 om de kønne lyse piger og at bønderne har lange næser! Mon det stadig passer?

Vi håber at I har lyst til at tage med, og vi vil hurtigt give besked, hvis der sker ændringer. Prisen pr person er 140 kr, og det dækker traktorkørsel, guide, leje af Damgården og færgebilletter.

 

Sidste tilmelding: mandag den 5. oktober.

 

Ring eller skriv for tilmelding til:  Een af os fra udvalget.

 

 

 

 

 

 

 

 

18. oktober 2020

Indtil videre er det vores plan at gennemføre aftenen med "Færgefart", men vi er, meget utraditionelt, nødt til at indføre tilmelding til arrangementet, mere om det senere.

 

En aften om "Færgefart i Øhavet gennem 150 år".

De første maskindrevne færger sejlede i Det Sydfynske Øhav i 1800-tallet. I dag - 150 år efter - er færgefart stadig vital for transport af bl. a. passagerer og gods i vores lokale farvand.
 
Med masser af billeder og video tilsat fortælling får vi et blik ind i færgefartens lokalhistorie - fra de første færger drevet af damp og diesel til nutidens hybrid - og batterifærger.
 
I hele Øhavets færgehistorie har Svendborg spillet en central rolle som knudepunkt for trafikken. Anden del af foredraget fokuserer specielt på de mange færger og ruter fra og til Svendborg. 
 
Vores gæst denne aften er Søren Stidsholt, redaktør af Søsiden i Fyns Amts Avis og på FAA.dk og har skrevet bogen "Øhavsfærger".
 
 
 
               
 
 
 
Inden foredraget går i gang ved 19 tiden, vil vi, om Corona situationen tillader det, forsøge os med en omgang fællesspisning for klubbens medlemmer.
Spisningen starter kl. 18, og det er indtil videre ikke nødvendigt at melde sig til.
 
This page is powered by
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions

Jubilæumsfest i Svendborg Amatør Sejlklub.

Pga Corona er festen udsat på ubestemt tid.

_______________________________

Ø-turen til Lyø udsat i 11. time !!

Klik her


Aftensejladserne på Lunkebugten.

Resultaterne 2020 er her nu


Mangler du noget at
sejle i !
Klubbens H-båd "Hyænen" er til salg.
Se under Salg
______________________________


<< September >>
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
  1 2 3 4 5 6 09:00 Handikapsejlads Den Runde Lystbådehavn
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30  
 

Sidst opdateret: