Sejlerskole i Svendborg Amatør Sejlklub

SVA-Sejlerskole henvender sig til personer over 18 år, der ønsker at lære at sejle og manøvrere en sejlbåd.

Man behøver ingen forkundskaber for at kunne deltage i kurset. SVA-Sejlerskole er også for sejlere med lidt
eller nogen erfaring, der ønsker at få noget mere rutine i at håndtere en sejlbåd under alle forhold.
Kurset strækker sig over to sæsoner, består primært af praktisk sejladsundervisning på vandet for sejl.
Gennem sejladsforløbet vil den relevante teori  som for ex. farvandsafmærkning, vigeregler og brug af søkort
blive gennemgået

SVA-Sejleskole bruger Dansk Sejlunions undervisningsmateriale om praktisk uddannelse i sejlads med sejlbåd.

Undervisningen omfatter blandt andet:
Sejlerudtryk. Hvad hedder det ombord på en båd.
Afgang fra og anløb af havn, pæl eller bro.
Sejlads under forskellige vejr- og strømforhold.
Vendinger, gå over stag og bomning (kovending).
Redningsøvelser (Mand-overbord)
Trimning af sejl.
Fortøjning.
Sejlads efter kompas.
Ankring.
Elementære søvejsregler.
Brug af søkort.
Farvandsafmærkning.
Natsejlads.
Orientering i ”Sikkerhed til søs” og  ”Førstehjælp til søs”

Hvad koster det at deltage:
Medlemskab af Svendborg Amatør Sejlklub er obligatorisk.
Juniorer 0 - 25 år Kr. 350.00
Aktive 25 – 65 år Kr. 550.00
Ægtepar 26 – 65 år Kr. 700.00

Undervisning inkl. undervisningsmateriale for sæson 2017 kr. 800,- pr. person
Undervisning inkl. undervisningsmateriale for sæson 2018 kr. 800,- pr. person

Gebyr for aflæggelse af den praktiske del af duelighedsprøven i klubbens sejlbåd kr. 250,- pr. person

Bådene:
SVA-Sejlerskole råder for nuværende over 2 stk. H-Både. Bådene ligger i Svendborg Lystbådehavn – ”Den Runde”.

SVA-Sejlerskoles formål og omfang:
Kurset omfatter undervisning i almen viden om håndtering af bådene for sejl og om godt sømandskab.
Fokus vil ligge på glæden ved at sejle og værdien i at samarbejde om opgaverne på en båd. Sejlerskolen
vil lægge vægt på sikkerhed, tryghed og den viden der giver den enkelte sejler en ballast som fører.
Endvidere stilles bådene til rådighed for praktisk prøve til Duelighedsbevis, med henblik på at udlåne
bådene efter SVAs gældende regler for udlån.

Alle facetter inden for sejlads med både for sejl vil blive trænet og instrueret dels på vandet og ved briefing i klubhuset.
Undervisningen omfatter tillige tilrigning og afrigning af mast, afstivning på land, vedligehold og pleje af bådene.
Formålet er at klæde nye sejlere på, så de kan tage springet til at blive skipper på egen båd.

Dette opnås ved, at der sejles 2½ – 3 timer om ugen i månederne maj, juni, august, september og oktober.

Hvornår sejles der?
Sejladserne foregår på onsdage fra kl. 17:30 til ca. kl. 21:00.
Skolesejladserne starter onsdag den 3. maj og fortsætter til den 14. juni.
Der holdes sommerferiepause fra uge 25 til og med uge 32.
Vi starter op igen efter ferien onsdag den 16. august og afslutter onsdag den 4. oktober.

Duelighedsbevis:
Kurset giver ikke i sig selv duelighedsbevis. For at kunne erhverve duelighedsbevis i sejlbåd skal man foruden den
praktiske prøve bestå en teoretiske prøve i navigation. Hvis man ikke allerede har den teoretiske duelighedsprøve,
anbefales det at tage denne i vinteren mellem 1. og 2. år. Undervisning i teori sker i aftenskole regi

Intromøde:
Der afholdes intromøde om SVA-Sejlerskole den 29. marts kl. 19:00 i Svendborg Amatør Sejlklubs klubhus,
Færgevej 19, 5700 Svendborg. På mødet vil aktivitetsplanerne for sæson 2017 blive gennemgået og der vil
være mulighed for at se det undervisningsmateriale der anvendes i kurset.

Der vil endvidere være mulighed for at stille spørgsmål og have dialog om praktiske ting i relation til kurset.

Der vil på intromødet være mulighed for endelig tilmelding til deltagelse i SVA-Sejlerskole.

Mere information og tilmelding kan ske ved at sende en mail eller ringe til:
Lars Bræstrup, Tlf.: 2320 0347 eller e-mail:
labra1048@gmail.com

Tilmelding er efter princippet … ”først til mølle”

Ret til ændringer forbeholdes.

Med venlig hilsen
SVA-Sejlerskole